|
Tirsdag den 4. maj, blev Triumph-arbejdere på Filippinerne med magt fjernet fra deres blokadevagt. Mere end 200 sikkerhedsstyrker trængte ind på den tidligere Triumph-fabriks område, skræmte og sårede blokadevagterne og ødelagt deres telte og kontor materialer. Sikkerhedsstyrkerne handlede på baggrund af et midlertidig retsligt tilhold, som blev udstedt den 23. april 2010. Triumph-arbejderne har nu oprettet en ny blokadevagt lidt længere nede ad gaden, hvor de fortsætter protesten mod deres urimelige og uregelmæssige afskedigelse i sommeren 2009.
I juni 2009 lukkede Triumph International de to fabrikker Triumph International Philippines Inc. og Star Performance Inc. Dette skete uden varsel og forudgående konsultation med arbejdernes fagforening.
Mere end 300 arbejdere startede derfor en blokadevagt for at forhindre virksomheden i at fjerne maskinerne fra fabrikkerne inden der var blevet aftalt en løsning og kompensation med fagforeningerne. På trods af adskillige tilfælde af chikane mod blokadevagten, har mere end 100 arbejdere fortsat prodesten til dags dato.
Flere møder i de Fillipinske 'National Mediation Conciliatory Board' har ikke resulteret i en løsning, da Triumph International har nægtet at genoverveje afskedigelserne og at forhandle med fagforeningen om bl.a. højere fratrædelsesordninger. Fagforeningen har for nyligt anmodet det filippinske 'Department of Labor and Employment' om støtte til at startet andelsselskab, som kan skaffe arbejde til de arbejdsløse Triumph-arbejdere.
For at vise, at de ikke har opgivet deres kamp, og for at skaffe økonomisk støtte til de filippinske Triumph-arbejdere, er 'Maria’s Solidarity Collection' blev lanceret . Denne tøj kollektion består af bukser, toppe og tasker, der er blevet produceret på symaskiner hos blokadevagterne.
Gør noget! Klik her for at skrive til de filippinske myndigheder og opforder dem til straks at stoppe chikanen mod blokadevagten! |