Home Hvad kan du gøre som forbruger?
Hvad kan du gøre som forbruger? PDF Udskriv Email
Skrevet af Administrator   
Søndag, 01. november 2009 00:00

Kampen for bedre arbejdsforhold har givet resultater i løbet af de sidste 10 år. Børnearbejde er stærkt formindsket, det fysiske arbejdsmiljø og sikkerheden på arbejdspladserne er blevet forbedret.

Forbedringerne er i høj grad sket efter pres fra forbrugere, arbejderne selv og afsløringer i medierne.

Men arbejdslønnen er stadigvæk for lav til at dække leveomkostningerne, arbejdstiden er umenneskelig lang og arbejderne forhindres i at organisere sig i mange lande

Selv om flere og flere tøjfirmaer anerkender deres sociale ansvar, sker der stadigvæk krænkelser af de aftaler der er indgået.

Presset fra forbrugerne skal opretholdes og øges. Der er brug for din medvirken!


Stil spørgsmål i butikkerne!
Næste gang du køber tøj eller sko kan du spørge sælgeren om, hvor varen er produceret, om butikskæden har etiske retningslinier og om du kan få dem at se.

Du kan også spørge om tekstilarbejdernes vilkår f.eks. om de har ret til at organisere sig.

Hvis sælgeren ikke kan svare – og det er ofte tilfældet – kan du bede om at ledelsen kontakter dig. På den måde sikrer du dig, at spørgsmålene går videre i organisationen.

Vær med til at underskive og sprede Urgent Appeals.
Arbejdere på tekstilfabrikkerne kontakter Clean Clothes Campaign, når de har brug for støtte i kampen for bedre arbejdsforhold. Vi kan støtte fagforeningen og arbejderne på de enkelte fabrikker ved at lægge pres på det tøjfirma, der får leverancer fra netop den fabrik. Følg med på vores hjemmeside, hvor vi fortæller om appeller, og hvor du kan bidrage med din underskrift til at opnå ændringer af forholdene.

Du kan også melde dig til vores UA liste, hvor du løbende bliver orienteret om de sager, som vi tager op.

Spred også budskabet og muligheden for at reagere til venner og bekendte.

Spred information, lav en aktion.
Jo flere der stiller krav til virksomhederne, jo hurtigere vil der ske forbedringer. At sprede information og skabe bevidsthed om arbejdsvilkårene for de fattigste tekstilarbejdere er vigtigt. Du kan snakke med venner og familie, du kan holde foredrag i skolen, du kan informere din fagforening, skrive debatindlæg i aviser eller tage initiativ til en aktion uden for en butik.

Påvirk din arbejdsplads
På mange arbejdspladser bruger man arbejdstøj. Du kan være med til at stille krav om at menneskerettigheder og faglige rettigheder bliver respekteret i produktionen af det arbejdstøj, I skal have på.

Påvirk den offentlige sektor.
Staten, regionerne og kommunerne er storforbrugere af arbejdstøj. Tøjet bliver ofte produceret uden etiske retningslinier. Her kan du også bidrage til forandring. Spørg om din kommune eller region har en etisk indkøbspolitik – henvend dig til politikere, som du kender og opfordr dem til at stille sociale og etiske krav til offentlige indkøb.

Kontakt os.
Har du spørgsmål, idéer til aktioner eller sager, der bør tages op – har du brug for at vi kommer med et oplæg til et møde eller sender dig informationsmateriale – vil du være aktiv i Clean Clothes Campaign – så kontakt os på Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.

 

Senest opdateret: Tirsdag, 23. marts 2010 13:58
 
Copyright © 2010 Clean Clothes Campaign Danmark. Alle rettigheder reserveret.
Joomla! er fri software udgivet under GNU/GPL licens.
 

 

Threads - Newsletter of the Clean Clothes Campaign

Klik her for at læse det!

Afstemning

Arbejdslønnen på tøjfabrikkerne i Asien udgør normalt mellem 0.5% og 3% af den pris, tøjet koster i butikkerne. Vil du være parat til at betale mere for at sikre en ordentlig løn til arbejderne?