21 tekstilarbejdere fra Bangladesh er omkommet ved brand på tekstilfabrikken Garib & Garib. Omkring 50 arbejdere blev sårede. Vidner til ulykken fortæller at nødudgangene og trapperne var blokerede, hovedporten låst og brandslukningsudstyret var enten mangelfuldt eller helt fraværende.

Fabrikken producerer strikvarer til en række internationale modefirmaer her i blandt svenske Hennes & Mauritz, tyske Otto, italienske Terranova og mange flere.

Garib & Garib i Gazipur, Bangladesh brændte ned den 22. februar. Det var den 2. brand på fabrikken i løbet af det sidste år.

Branden er formentlig opstået på grund af en kortslutning på 1.sal i den 7 etagers høje bygning. Klokken var 21.30 og mange arbejdere var netop i færd med at afslutte arbejdsdagen,  da de blev fanget i de øverste etager, fordi branden spredte sig så hurtigt. Vidner til ulykken fortæller at nødudgangene og trapperne var blokerede, hovedporten låst og brandslukningsudstyret var enten mangelfuldt eller helt fraværende. Ifølge en overlevende blev brandfolkene nødt til at skære sig gennem et gitter foran vinduerne for at kunne komme ind i bygningen. Ingen på stedet kunne fortælle, hvor mange arbejdere der opholdt sig i bygningen, da branden startede.

Fabrikken producerer strikvarer til en række internationale modefirmaer her i blandt svenske Hennes & Mauritz, tyske Otto, italienske Terranova og mange flere.

Nu stiller the National Garment Workers Federation, andre organisationer i Bangladesh og Clean Clothes Campaign klare krav til tøjfirmaerne og til landets regering: Der skal  straks iværksættes foranstaltninger for at hjælpe ofrene for den tragiske ulykke og for at forhindre at noget lignende sker igen.

Kravene fra de støttende organisationer er:

• at fabriksejeren fængsles og retsforfølges øjeblikkeligt.
• at familiene til de døde straks får udbetalt 500 000 Taka (ca 4 000 kroner),
• at de sårede får medicinsk behandling og en passende kompensation og
• at der laves en undersøgelse for at finde ud af, hvordan denne forfærdelige ulykke kunne finde sted.

Clean Clothes Campaign har kontaktet alle de europæiske og amerikanske tøjfirmaer, der har fået leveret fra fabrikken.

Hennes & Mauritz har  fortalt Clean Clothes Campaign at de sammen med firmaet Teddy(Terranova) er i færd med at sikre kompensation til de sårede og de dræbtes familier. Vi værdsætter disse første skridt til at hjælpe de nødlidte arbejdere og deres familier og vi opfordrer alle kunder på fabrikken til at sikre at en længevarende finansiel kompensation aftales med arbejdernes organisationer.

Klik her og vær med at at presse firmaerne og myndighederne i Bangladesh.

Sikkerhed for tekstilarbejdere i Bangladesh

Denne ulykke er ikke den eneste Clean Clothes Campaign har rapporteret om. I de senere år har vi fået kendskab til 9 andre ulykker med ialt 273 ofre. Klik her for at læse mere.

Vi er vrede og bedrøvede over at det igen er arbejderne, der skal betale prisen for, at internationale tøjfirmaer, regeringen og industrien i Bangladesh ikke kan tage de nødvendige forholdsregler for at forhindre den slags ulykker.

Det er alt for let, at slippe for at påtage sig ansvaret.

Mangelfuld kontrol

H&M benægter at der var sikkerhedsproblemer på fabrikken. Så sent som i oktober 2009 noterede H&M´s kontrollant, at der var klart markerede nødudgange og brandslukningsudstyr på stedet.

Denne ulykke på fabrikken Garib & Graib er bare et eksempel på hvor ringe tøjfirmaernes kontrol af fabrikkerne er. Det er ikke nok at konstatere, at der er nødudgange hvis de og trapperne er blokerede - og det er ikke nok med brandslukkere, hvis ingen forstår at bruge dem.Kontrollen formår hverken at afsløre brud på arbejdernes rettigheder eller på firmaernes egne etiske retningslinjer, når det gælder det daglige arbejde. Desuden demonstrerer den, at de inspektionsbesøg firmaerne gennemfører og myndighedernes kontrol af landets arbejdsmiljølove er meget utilstrækkelige.

Fagforeninger – nødvendige -  men uønskede og undertrykkede

Parallelt med den dårlig kontrol av arbejdsforholdene er undertrykkelse af fagforeningsarbejde i fabrikkerne et velkendt fænomen. Fraværet af  af fagforeninger og tøjfirmaernes manglende evne til at samarbejde med fagforeningsrepræsentanter gør, at arbejderne har store vanskeligheder med at rapportere overtrædelser af sundheds- og sikkerhedsbestemmelser.

Hvis tøjfirmaerne virkelig mener det alvorligt med at forhindre flere dødsfald, må de påtage sig et ansvar. De må involvere arbejderne direkte i overvågningen af arbejdsforholdene. Det gøres kun, hvis de giver en uforbeholden støtte til retten til at organisere sig og ved at samarbejde med fagforeninger på lokalt og nationalt niveau.