Rapport afslører den hårde virkelighed i den italienske læderindustri

Lædersko
Lædersko

Usikre ansættelser, 4 timers-kontrakter, ulovligt arbejde, udenlandske arbejdstagere som afpresses, fare for sundheden og sikkerheden for for arbejderne. Dette er nogle af de forhold som plager den – ellers så glamourøse – italienske læder- og skoindustri.

Det dokumenterer rapporten ‘A tough story of leather’ lavet af Centro Nuovo Modello di Sviluppo (CNMS) i samarbejde med FAIR. Rapporten har kigget på forholdene i tre italienske produktionsdistrikter hvor 88,6% af garvningen af italienske læder finder sted og hvor en række kendte virksomheder som Dolce & Gabbana, Prada og Gucci køber deres læder. Rapporten fokuserer særligt på Santa Croce distriktet som ligger mellem Pisa og Firenze.

Klik her for at læse rapporten (PDF format)

Did you know there is a Cow in your shoe?

‘Fact sheet’ om den globale og Italienske læder- og skoindustri. Læs om resourceforbruget ved produktion af kohuder, brugen af Krom til garvning, migrantarbejdere i den Italienske læderindustri og meget mere.

Klik her for at læse ‘Fact Sheet’ (PDF format)

Rapport: Europæiske sko testet for giftigt chrom VI

Flasker fra Chrom VI testen
Flasker fra Chrom VI testen

64 par sko, fordelt over 23 europæiske skoproducenter, er blevet testet for det højst allergi- og kræftfremkaldende stof, hexavalent chrom VI. 13 af de testede sko indeholdt chrom VI, alle under EUs grænseværdi.

Der bruges chrom III til garvningen af læderet af de fleste af skoene i testen. Chrom III kan omdannes til det giftige chrom VI ved oxidation. Det vurderes at 0,2-0,7% af befolkningen i EU er allergisk overfor chrom VI. Det svarer til 1-3 millioner mennesker. EU har sat grænseværdien for chrom VI i sko til 3 mg/kg. De testede sko er købt over hele Europa og Sweitz og sendt til test hos det Østrigske Miljøagentur Unweltbudesamt. 13 af de testede sko indeholdt chrom VI, alle under grænseværdien.

Helle Løvstø Severinsen fra Clean Clothes Campaign siger: “Vi glæder os over resultaterne, for bliver man først allergisk for chrom VI, så skal man helt undgå eksponering. Det er derfor vigtigt, at der findes alternativer til chrom-garvede sko. Det er ærgerligt, at det er op til skoproducenterne selv, om de vil fortælle forbrugerne, hvordan skindet i deres sko er garvet”.

Læs rapporten som pdf

Rana Plaza tre år efter: Kampen for retfærdighed og sikkerhed er ikke slut

Oprydning efter Rana Plasa sammenstyrtningen
Oprydning efter Rana Plasa sammenstyrtningen

På treårsdagen for de Rana Plaza bygningskollapset som dræbte 1134 mennesker og sårede flere tusinde, dokumenterer en ny rapport fra Clean Clothes Campaign: ‘Rana Plaza Three Years On: Compensation, Justice and Workers’ en status på den erstatning som er udbetalt til ofrene via ‘Rana Plaza Arrangement’ og på de skridt som med “Accord on Fire and Building Safety in Bangladesh’ er taget for at sikre mod fremtidige katastrofer. Meget er blevet bedre i tekstilindustrien i Bangladesh men der er fortsat alt for mange usikre fabrikker i Bangladesh og arbejdernes grundlæggende rettigheder som fx foreningsfrihed har fortsat svære vilkår i Bangladesh.

Klik her for at læse rapporten (PDF format)

Massebesvimelser i Cambodja

Besvimet tekstilarbejder, Cambodja 2012Undersøgelsen “Shop ‘til they drop – Fainting and Malnutrition in Garment Workers in Cambodia”” foretaget blandt cambodjanske tekstilarbejdere viser, at tekstilindustriens lave lønninger giver alvorlige helbredskonsekvenser for arbejderne. En BMI undersøgelse blandt 95 cambodjanske tekstilarbejdere viser, at 33% af arbejderne er undervægtige med risiko for underernæring, og yderligere 3% er alvorligt undervægtige. Årsagen til dette er tekstilarbejdernes utilstrækkelige lønninger.

Dette har ført til en bølge af massebesvimelser på tekstilfabrikkerne i Cambodja, nogle gange op til 300 arbejdere af gangen. Alene i 2012 var der mere en 2000 rapporterede tilfælde.

Rapporten er udarbejdet af Labour Behind the Label (Clean Clothes Campign UK) i samarbejde med Community Legal Education Centre (CLEC) fra Cambodja.

Klik her for at læse rapporten (PDF format)